Debatindlæg bragt i Klimamonitor 14. marts 2023
Vi er et aldrende folk og der går ikke længe, før en større mangel på arbejdskraft vil blive en realitet. Mangel på hænder til den grønne omstilling vil udfordre vores målsætninger og fordyre de nødvendige investeringer.
Personalemangel i en voksende sundhedssektor vil blive markant forværret, og det vil betyde faldende skatteindtægter til at understøtte velfærdssektoren. Det vil skabe en øget utilfredshed med det politiske system og de økonomiske beslutninger, som skal træffes, og det kan i sidste ende skade opbakningen til demokratiet.
Derfor er der afgørende, at vi allerede nu begynder at tænke langsigtet og strategisk. Det bliver med andre ord afgørende, at vi bygger bro mellem nutiden og fremtiden, hvis vi skal skabe et bæredygtigt samfund og arbejdsmarked.
Skævvridning vil få store konsekvenser for velfærd og arbejdsmarked om kort tid
I februar kom det frem, at de prognoser, som Danmarks Statistik har arbejdet med gennem flere år, har været for høje. Det er problematisk, for det betyder, at de prognoser, som er blevet lagt til grund for den langsigtede demografiske udvikling i Danmark, er højere end forventet. Det betyder, at de beregninger, der er lavet for eksempel i forhold til det forventede arbejdsudbud, er for lave.
En analyse fra SMV Danmark fra sommeren 2022 viste, at der vil være en nedgang frem mod 2040 i antallet af personer i alderen 20-29 år. På landsplan vil der være godt 80.000 færre i aldersgruppen sammenlignet med i 2021.
De tidligere prognoser viste, at andelen af 20-29-årige ville stige igen efter 2040. Men det er forkert, og realiteten er, at faldet i andelen af unge på arbejdsmarkedet må forventes at være større end det, de første prognoser viste.
En kvinde i Danmark skal i snit føde 2,1 barn, for at den danske befolkning kan opretholde sig selv. Analyser viser dog, at i mange år har fertilitetsraten for danske kvinder ligget på omkring 1,7 og i 2022 var den nede på 1,55, som er den laveste i 35 år.
Tallene viser også, at der i 2021 var 282.000 personer i Danmark på 80 år eller derover, hvilket svarer til omkring fem procent af befolkningen. I år 2030 vil tallet være 431.000, og i 2050 ventes det at være steget til 617.000 personer – svarende til omkring ti procent af befolkningen.
Danmark og danskerne er dermed et aldrende folk, og vi ser ind i en aldersmæssig skævvridning, der gør, at mangel på arbejdskraft og plejepersonale kan få store konsekvenser for vores arbejdsmarked og velfærdssystem i fremtiden.
Manglen på arbejdskraft truer Europas demokrati
Udviklingen i Danmark følger den samme udvikling, som vi ser i det øvrige Europa. Ser vi på EU, står regionen fremadrettet over for en stor affolkning, hvor flere af de store lande vil opleve et markant fald i indbyggertallet. Tallene viser, at Italiens befolkning inden 2050 vil falde til 52 millioner og frem mod århundredeskiftet blive halveret til 30 millioner.
Ligeledes kan Spanien se frem til, at befolkningen vil falde fra de nuværende 47 millioner til 23 millioner. Og Grækenlands befolkning vil falde fra 11 til 5 millioner.
I september 2022 påpegede EU-Kommissionen, at EU står over for en alvorlig demografisk udfordring. Ifølge Kommissionen vil det komme til udtryk gennem en kombination af tre tendenser: et faldende befolkningstal, en aldrende befolkning (hvor flere skal forsørges) og en lav fødselsrate.
I mere end 40 procent af Europas regioner er befolkningstallet faldende, og i de områder, der overvejende er landdistrikter, forventes tallet at falde med 7,9 millioner inden 2050. Samtidig er EU’s befolkning allerede nu den ældste i gennemsnit. I 2070 forventes gennemsnitsalderen i Europa at være 49 år, og på det tidspunkt vil europæerne kun at tegne sig for 4 procent af verdens befolkning. Samtidig er Europas andel af det globale BNP også fortsat faldende.
EU-Kommissionen har på den baggrund udtrykt en bekymring for, at ”der udvikles en såkaldt ’utilfredshedens geografi’, der giver næring til ekstremistiske bevægelser og anti-europæiske synspunkter i visse regioner, der lider under demografisk tilbagegang og hjerneflugt, hvilket i sidste ende fører til en polarisering i det demokratiske system”.
Med andre ord er situationen så alvorlig, at EU-kommissionen nu er begyndt at arbejde for, hvordan man kan understøtte demokratiet i Europa. Et af kerneelementerne i det er, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan sikre flere hænder til Europa, herunder også fra lande uden for Europa.
Vi skal bygge bro mellem nutiden og fremtiden!
Selvom det kan være svært – endda i meget usikre tider – er vi nødt til at se ind i fremtiden.
Vi skal indstille os på, at vi nu og i fremtiden må betragte arbejdskraft og hænder som en knap ressource.
Et bud på, hvordan vi kan bidrage til at løse denne udfordring, kan være i højere grad at se på arbejdsstyrken som en mere flydende organisme.
Det kan ske ved at gøre det nemmere at hyre folk – også fra udlandet – ind til konkrete projekter på for eksempel projektbasis, og her tænker jeg også fra lande uden for Europa. Man kan godt forestille sig, at virksomheder fremover har en fast stab tilknyttet virksomheden, og så hyrer dem ind til konkrete projekter, når behovet opstår. Det må selvfølgelig ikke ske på bekostning af de ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, hvor det kan give anledning til social dumping.
Det vil dog kræve, at centrale beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter går sammen om at finde en model, hvor denne mulighed til at hente personale ind til specifikke opgaver – både administrativt og økonomisk – bliver gjort lettere. Det er et nødvendigt greb til at sikre balancen på vores arbejdsmarked.
