Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 27. april 2023
Et ensidigt fokus på teknologi- og virksomhedssamarbejder i det grønne diplomati efterlader et implementationshul – arbejdskraft. Vi bør indarbejde kompetenceudvikling i vores grønne diplomati, skriver Direkør Sara Petrycer Hansen og Formand Jørgen Juul Rasmussen i foreningen Mentor to Impact, i dette debatindlæg.
Danmark står med løsningen på en af de største barrierer i kampen mod klimaforandringer – men det kræver vilje til innovation, hvis vi skal lykkedes. Vi skal understøtte det globale syd ved at vise, at den grønne omstilling skaber jobs.
Det står med den seneste IPCC-rapport klart, at den store grønne omstilling af vores samfund kun kan gå for langsomt. I den omstilling spiller Danmark flere roller. Vi skal reducere nationale udledning, vi skal presse på for at holde et højt klimaambitionsniveau i Europa, og vi skal støtte de store økonomier i det globale syd, som skal omstilles.
I det store klimaregnskab bliver det derfor afgørende, at vi i vesten samtidigt med, at vi med den ene hånd drastisk reducerer vores forbrug og udledninger, med den anden hånd hjælper med en reel omstilling i det globale syd.
Den grønne omstilling fylder måske ikke så meget i det globale syd, som den gør for os i den rigere del af verden. Og det er jo naturligt, for hvordan skal man kunne bekymre sig om fremtiden, hvis man også er udfordret på fred, fattigdom og stabilitet på den helt korte bane? Så vil det være nærliggende at skubbe de lidt mere langsigtede problemer lidt foran sig.
Til gengæld fylder jobskabelse, fred og stabilitet, og der kan Danmark bidrage ved at vise, at der er jobskabelse i den grønne omstilling. Det er ingen tvivl om, at udbygning og opbygning af vedvarende energikilder, varme- og kølesystemer og infrastruktur skaber rigtigt mange jobs. Eksempelvis pegede Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i en rapport fra 2018 på, at alene i Indien vil der i årene 2021-2030 blive skabt 43 millioner jobs til den grønne omstilling af energisektoren, hvis man vel og mærke gennemfører en grøn omstilling i Indien. Det kræver politisk vilje og folkelig opbakning at gå fra ord til handling, og her kan udsigten til jobs meget vel blive den pull-faktor som skaber den nødvendige opbakning til den grønne omstilling.
Danmarks unikke styrkeposition
I 2022 pegede ILO på, at Danmark er et af de lande i verden, som er bedst til at sammentænke nationale reduktionsmål med uddannelsespolitiske indsatser. Det vil sige, at vi i Danmark er gode til at udvikle vores uddannelsessystemer i takt med, at efterspørgslen på kompetencer til den grønne omstilling stiger. Det er der rigtigt mange lande, som ikke gør. Samtidigt ved vi nu, at manglen på arbejdskraft til den grønne omstilling er et reelt implementationshul i den grønne omstilling.
Det betyder, at vores uddannelsespolitikker – såvel som vores grønne teknologier – er en dansk styrkeposition i den grønne omstilling, da vi i forhold til rigtig mange andre lande er gode til at uddanne i takt med at behovene til den grønne omstilling udvikler sig.
Vores udviklingspolitik bør indeholde grøn kompetenceudvikling
I denne sammenhæng kunne det være rigtigt interessant, hvis vi i vores udviklingspolitiske tilgang, og i det globale grønne diplomati, i højere grad og mere systematisk begynder at indarbejde støtte til udvikling af nationale uddannelsespolititikker og kompetenceudvikling til den grønne omstilling blandt vores nøglesamarbejdspartnere i Indien og andre udviklingslande.
Der findes allerede samarbejdsaftaler med danske uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner i andre lande om for eksempel grønne teknologier, men det er ikke rigtigt kommet ud til de faglærte, og dermed forbigår Danmark den gyldne løsning til at overkomme den udfordring, som manglen på arbejdskraft i stigende omfang udgør globalt, det såkaldte implementationshul.
Kunne vi for eksempel i vores globale grønne udvikling- og samarbejdstilgange inkludere et selvstændigt spor, der omhandler kompetencer, måske i særlig grad for de erhvervsfaglige fag, som er så vigtige i forhold til SDG’erne (FNs verdensmål for bæredygtig udvikling). Denne sammentænkning sker ikke i dag, og det er ærgerligt, for der er en unik mulighed for at skubbe på i den grønne omstilling og samtidigt bidrage til en mere retfærdig overgang til en mere bæredygtig verden/grøn omstilling globalt.
Et par konkrete anbefalinger kunne være, at det bliver en fast del af det globale grønne myndighedssamarbejde, at der indtænkes behov for kompetenceudvikling, og at der dermed anlægges en holistisk tilgang, hvor man både ser på planlægning, implementering, opkvalificering af lokalbefolkningen og udførelse i konkrete projekter.
Alle vores grønne strategiske partnerskaber bør suppleres med et kompetenceudviklingsspor for eksempel som i det, der er indgået med Indien. Det vil bidrage til at udvikle den arbejdskraft, der mangler til at gennemføre store projekter. Dette giver også muligheden for at give et grønt kompetenceløft til den del af befolkningen, som ikke har mulighed for at tage en lang uddannelse, ved i stedet at give dem en erhvervsfaglig uddannelse.
Vi skal bruge grønne erhvervsfremstød til at fremme samarbejde mellem de faglige organisationer og faciliteter til træning og opkvalificering til den grønne omstilling.
