Debatindlæg bragt i Altinget den 15. august 2024
Afsendere:
- Henrik W Petersen, formand, Blik og Rør
- Benny Yssing, formand, Dansk El-Forbund
- Maria Schougaard Berntsen, underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
- Laura Klitgaard, formand, IDA
- Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør, Lederne
- Mads Schlosser, direktør, Danish Indian Chamber of Commerce
- Michael Kaas Andersen, DCAC og direktør, ZBC
- Jens Gamauf Madsen, DCAC og direktør IBC
- Jørgen Juul Rasmussen, formand, Mentor to Impact
Hverken Danmark eller det globale samfund kommer i mål med den grønne omstilling uden Indien. Derfor skal vi stille vores viden om uddannelse, ledelse og arbejdsmarkedet til rådighed og samarbejde med Indien, skriver ni formænd og direktører.
Den grønne dagsorden hænger tæt sammen med arbejdskraft, uddannelse og kompetencer.
Det står efterhånden lysende klart, at en af de helt store udfordringer for den nødvendige grønne omstilling er manglen på netop arbejdskraft og de rette kompetencer. Det gælder både i Danmark, i EU og globalt.
Samtidig er det afgørende, at vi viser verdens befolkning, at den grønne omstilling ikke alene er nødvendig, men at den også kan være med til at skabe jobs og udvikling, hvis man sikrer, at befolkningen har de kompetencer, som der efterspørges.
Et godt eksempel er Indien, hvor netop skills dagsordenen er af høj prioritet for flertallet i det nyvalgte parlament.
Inden er afgørende
Indien, der står som en økonomisk supermagt, er afgørende, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. For vi kommer aldrig i mål med den grønne omstilling, hvis ikke Indien er med.
Med sine godt 1,4 milliarder indbyggere er Indien verdens største befolkning, da de sidste år overhalede Kina.
De er verdens femtestørste økonomi og var i 2023 den hurtigst voksende. Hver måned kommer en million personer ind på det indiske arbejdsmarked.
Dette skaber både muligheder og udfordringer i at få enderne til at mødes mellem beskæftigelse, økonomi og den grønne dagsorden, og det kræver, at både Indiens befolkning og virksomheder formår at omstille deres produktion og kompetencer til den grønne omstilling.
Her kan Danmark få en vigtig rolle, som vi ikke må overse.
Vi er på mange måder lykkedes med at skabe grønne teknologier, der både har været en eksportsucces og skabt globale samarbejder samt skabt grønne jobs herhjemme.
Med den danske tilgang til uddannelse, ledelse og arbejdsmarked har vi også haft stor succes med at være hurtige til at omstille vores arbejdsmarked i takt med, at efterspørgslen på arbejdskraft ændrer sig.
ILO, International Labour Organization, har da også vurderet, at Danmark historisk er et af de lande, som er bedst til at få nationale mål om drivhusgasreduktioner til at mødes med nationale uddannelsespolitikker. Disse succeser forpligter.
Dansk partnerskab med Indien
I the Green Skills Alliance – hvor Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Tekniq Arbejdsgiverne, Ingeniørforeningen IDA, Lederne, Indian Danish Chamber of Commerce, IBC, ZBC, Mentor to Impact og NI-MSME India (National Institute for Micro, Small and Medium Enterpriseses) er gået sammen om netop kapacitets- og kompetenceopbygning til den grønne omstilling – mener vi, at vi i Danmark skal sætte vores styrkepositioner inden for uddannelse i spil i vores grønne strategiske partnerskab med Indien.
En oplagt mulighed er at tage udgangspunkt i den indiske lovgivning om, at alle profiterende virksomheder skal bruge to procent af deres nettooverskud til CSR og velgørende formål.
Det giver et potentiale for en grøn kompetenceudvikling gennem mindre uddannelses- og pilotprojekter, som bygger på et samarbejde mellem offentlige uddannelsesinstitutioner, virksomheder, erhvervsorganisationer og industriklynger.
Fra dansk side kan det grønne strategiske partnerskab være et strategisk fundament og ramme for udviklingen af projekterne på en ligeværdig måde mellem indiske og danske partnere.
Hvis projekterne har effekt, så kan reglen om de to procent udnyttes yderligere til opskalering af projekterne i et samarbejde mellem partnerne.
Dette vil ikke kun være positivt for Indien og den grønne omstilling, men i den grad også for Danmark. Det er et generelt globalt problem, at vi mangler arbejdskraft til den grønne omstilling. Et problem, der forventes at blive væsentligt værre i fremtiden.
“Det er et generelt globalt problem, at vi mangler arbejdskraft til den grønne omstilling.
Undersøgelser viser, at vi samlet på globalt plan kommer til at mangle mange millioner medarbejdere til den grønne omstilling fremadrettet.
I Danmark viser prognoserne, at vi i 2030 kommer til at mangle 20.000 personer inden for områderne ingeniør, teknik og IT, blandt andet fordi den grønne omstilling øger efterspørgslen efter disse.
Samme år kommer vi til at mangle næsten 100.000 faglærte, og det kan i den grad bremse mulighederne for den grønne omstilling.
“Med udgangspunkt i det grønne strategiske samarbejde mellem Danmark og Indien, kan vi skabe et fundament, hvorpå vi på sigt kan øge mobilitet, samarbejde og samhandel.
Med den generelle mangel på arbejdskraft til den grønne omstilling kan det derfor i fremtiden blive nødvendigt at se ud over nationale grænser, og her kunne Indien være en mulighed.
Ved at kapacitetsopbygge og nære samarbejdet med udgangspunkt i det grønne strategiske samarbejde mellem Danmark og Indien, kan vi skabe et fundament, hvorpå vi på sigt kan øge mobilitet, samarbejde og samhandel mellem vores to nationer på ordentlige vilkår.
Samtidig kan vi bidrage til at udbrede grønne skills og know how til resten af verden. Skills som måske en dag kan komme os til gavn her i Danmark.
