Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 3. marts 2023
Manglen på arbejdskraft kan blive værre endnu
At vi mangler arbejdskraft i Danmark på både kort og langt sigt står efterhånden ganske klart. Talrige undersøgelser peger på, at efterspørgslen på arbejdskraft vil stige markant, og særligt velfærdssektoren og den grønne omstilling vil efterspørge flere hænder, end der er til rådighed.
At vi muligvis ser ind i en økonomisk afmatning eller mild recession på den korte bane, ændrer ikke på den langsigtede udfordring. Kunsten bliver her hurtigt at gribe dem, som mister deres job eller aldrig rigtigt kom i gang og få dem godt videre, for vi er alle en vigtig ressource på det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked bør selvfølgelig have første prioritet, men sandheden er, at det ikke rækker, så vi bliver nødt til at se på løsninger i EU og i resten af verden.
Kan vi ikke få den nødvendige arbejdskraft, vil investeringer i den grønne omstilling i værste fald ikke kunne gennemføres eller måske bliver de ineffektive: for manglen på arbejdskraft vil drive priserne og lønningerne op.
Ligesom vi allerede nu oplever en markant mangel på pleje- og omsorgspersonale i Danmark, som fører til dårligere velfærd.
Løsningerne er mange
Et bud på, hvordan vi kan løse denne udfordring, kan være i højere grad at se på arbejdsstyrken som en mere flydende organisme. Det skal være nemmere at hyre folk til konkrete projekter på for eksempel projektbasis, også fra udlandet, og her tænker jeg også uden for Europa. Man kan forestille sig, at man har en fast stab knyttet til virksomheden, og så kan man rekruttere til konkrete projekter. Dette må selvfølgelig ikke være på bekostning af de danske ordnede vilkår eller give anledning til social dumping.
Vi bliver også nødt til at lette muligheden for løbende at kompetenceudvikle sig. Det kunne man for eksempel gøre ved at øge andelen af korte og muligvis digitale opkvalificeringsforløb, som er så fleksible, at de kan tilrettelægges uden at udgøre en udfordring for hverken medarbejder- eller arbejdsgiver eller deres tid.
Vi bliver nødt til at se på de digitale kompetencer, for her et der et reelt kompetence-mismatch mellem arbejdsgivernes behov og arbejdsstyrkens kompetencesæt.
Hvis vi beder ældre om at blive længere tid på arbejdsmarkedet, bliver vi nødt til at give dem en god grund til at blive – og her tænker jeg både respekt, anerkendelse og økonomisk. Vi kan ikke komme udenom, at der hersker en stor grad af aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked, hvor det for eksempel bliver markant sværere at skifte job, når man fylder 55.
Derudover kan vi ikke forvente den samme fysiske styrke eller hastighed hos ældre, som hos yngre, hvorfor vi som samfund skal hjælpe med at anvise nye jobs eller funktioner. Vi bør i den forbindelse overveje, om netop seniorerne ikke kan være gode mentorer eller hjælpere for nogle af de unge, der står lidt uden for arbejdsmarkedet.
Dette er selvsagt ikke en udtømmende liste, men vi bliver nødt til allerede nu at ruste os til en fremtid, hvor arbejdskraften i stigende omfang bliver en knap ressource. For vi ser nu kun toppen af isbjerget, men det er under overfladen, at den største fare gemmer sig.
Så længe politikerne ikke ser de her udfordringer i øjnene, risikerer vi, at den grønne omstilling og vores flotte danske mål ikke kan lade sig gøre.
