ORIGINAL ARTICLE IN DANISH BELOW
Opinion piece published in Klimamonitor on 27 April 2023A one-sided focus on technology and business collaborations in green diplomacy leaves a major implementation gap—labour. We should integrate skills development into our green diplomacy, write Director Sara Petrycer Hansen and Chair Jørgen Juul Rasmussen from Mentor to Impact in this opinion piece.
Denmark holds the solution to one of the biggest barriers in the fight against climate change – but it requires a willingness to innovate if we are to succeed. We must support the Global South by demonstrating that the green transition creates jobs.
The latest IPCC report makes it clear that the large-scale green transformation of our societies is proceeding far too slowly. Denmark plays multiple roles in this transition. We must reduce national emissions, push for a high level of climate ambition in Europe, and support the major economies in the Global South that need to undergo transformation.
In the broader climate equation, it is therefore crucial that while we in the West drastically reduce our consumption and emissions with one hand, we simultaneously support real transitions in the Global South with the other.
The green transition may not carry the same weight in the Global South as it does in the wealthier parts of the world. And that is natural – how can one worry about the future if immediate concerns like peace, poverty, and stability dominate daily life? It is therefore understandable that longer-term issues are often postponed.
However, job creation, peace, and stability are central issues – and here Denmark can contribute by demonstrating that the green transition creates employment. There is no doubt that expanding and building renewable energy sources, heating and cooling systems, and infrastructure generates substantial numbers of jobs. For example, the International Labour Organization (ILO) noted in a 2018 report that in India alone, 43 million jobs could be created in the energy sector between 2021–2030 if a proper green transition is implemented. Political will and public support are needed to turn words into action, and the prospect of jobs can serve as a strong pull factor to generate the necessary backing for the green transition.
Denmark’s Unique Strengths
In 2022, the ILO highlighted that Denmark is among the world’s best at linking national emission reduction targets with educational policies. In other words, Denmark is strong at developing its education systems in step with rising demand for skills for the green transition – a capability many other countries lack.
At the same time, we now know that the shortage of labour for the green transition represents a real implementation gap.
This means that Denmark’s education policies – as well as our green technologies – constitute a national strength in the green transition, as we are able to educate in line with evolving needs better than most other countries.
Our Development Policy Should Include Green Skills Development
In this context, it would be highly interesting if our development policy approach, and our global green diplomacy, more systematically incorporated support for the development of national education policies and skills development for the green transition among key partners in India and other developing countries.
There are already collaboration agreements between Danish educational institutions and institutions abroad on, for example, green technologies. Yet, this has not reached skilled workers effectively. As a result, Denmark misses the golden opportunity to address the challenge posed by the growing global labour shortage—the so-called implementation gap.
For example, our global green development and cooperation efforts could include a dedicated track focused on skills, especially for vocational trades that are crucial to achieving the SDGs (United Nations Sustainable Development Goals). This integration is currently lacking – and it is unfortunate, because there is a unique opportunity to advance the green transition while simultaneously contributing to a fairer global transition to a sustainable world.
A few concrete recommendations could include making skills development a standard part of global green governance cooperation, ensuring a holistic approach that considers planning, implementation, local workforce upskilling, and execution of specific projects.
All of our green strategic partnerships should be complemented with a skills development track, for example like the one implemented in India. This will help develop the workforce needed to carry out major projects. It also provides an opportunity to give a green skills boost to people who cannot pursue long formal education by instead providing vocational training.
We must use green business initiatives to promote cooperation between trade unions and training facilities, enabling upskilling and competence development for the green transition.
Vi bør indarbejde uddannelsestiltag i vores klimadiplomati og strategiske grønne partnerskaber
Debatindlæg bragt i Klimamonitor den 27. april 2023 Et ensidigt fokus på teknologi- og virksomhedssamarbejder i det grønne diplomati efterlader et implementationshul – arbejdskraft. Vi bør indarbejde kompetenceudvikling i vores grønne diplomati, skriver Direkør Sara Petrycer Hansen og Formand Jørgen Juul Rasmussen i foreningen Mentor to Impact, i dette debatindlæg.Danmark står med løsningen på en af de største barrierer i kampen mod klimaforandringer – men det kræver vilje til innovation, hvis vi skal lykkedes. Vi skal understøtte det globale syd ved at vise, at den grønne omstilling skaber jobs.
Det står med den seneste IPCC-rapport klart, at den store grønne omstilling af vores samfund kun kan gå for langsomt. I den omstilling spiller Danmark flere roller. Vi skal reducere nationale udledning, vi skal presse på for at holde et højt klimaambitionsniveau i Europa, og vi skal støtte de store økonomier i det globale syd, som skal omstilles.
I det store klimaregnskab bliver det derfor afgørende, at vi i vesten samtidigt med, at vi med den ene hånd drastisk reducerer vores forbrug og udledninger, med den anden hånd hjælper med en reel omstilling i det globale syd.
Den grønne omstilling fylder måske ikke så meget i det globale syd, som den gør for os i den rigere del af verden. Og det er jo naturligt, for hvordan skal man kunne bekymre sig om fremtiden, hvis man også er udfordret på fred, fattigdom og stabilitet på den helt korte bane? Så vil det være nærliggende at skubbe de lidt mere langsigtede problemer lidt foran sig.
Til gengæld fylder jobskabelse, fred og stabilitet, og der kan Danmark bidrage ved at vise, at der er jobskabelse i den grønne omstilling. Det er ingen tvivl om, at udbygning og opbygning af vedvarende energikilder, varme- og kølesystemer og infrastruktur skaber rigtigt mange jobs. Eksempelvis pegede Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i en rapport fra 2018 på, at alene i Indien vil der i årene 2021-2030 blive skabt 43 millioner jobs til den grønne omstilling af energisektoren, hvis man vel og mærke gennemfører en grøn omstilling i Indien. Det kræver politisk vilje og folkelig opbakning at gå fra ord til handling, og her kan udsigten til jobs meget vel blive den pull-faktor som skaber den nødvendige opbakning til den grønne omstilling.
Danmarks unikke styrkeposition
I 2022 pegede ILO på, at Danmark er et af de lande i verden, som er bedst til at sammentænke nationale reduktionsmål med uddannelsespolitiske indsatser. Det vil sige, at vi i Danmark er gode til at udvikle vores uddannelsessystemer i takt med, at efterspørgslen på kompetencer til den grønne omstilling stiger. Det er der rigtigt mange lande, som ikke gør. Samtidigt ved vi nu, at manglen på arbejdskraft til den grønne omstilling er et reelt implementationshul i den grønne omstilling.
Det betyder, at vores uddannelsespolitikker – såvel som vores grønne teknologier – er en dansk styrkeposition i den grønne omstilling, da vi i forhold til rigtig mange andre lande er gode til at uddanne i takt med at behovene til den grønne omstilling udvikler sig.
Vores udviklingspolitik bør indeholde grøn kompetenceudvikling
I denne sammenhæng kunne det være rigtigt interessant, hvis vi i vores udviklingspolitiske tilgang, og i det globale grønne diplomati, i højere grad og mere systematisk begynder at indarbejde støtte til udvikling af nationale uddannelsespolititikker og kompetenceudvikling til den grønne omstilling blandt vores nøglesamarbejdspartnere i Indien og andre udviklingslande.
Der findes allerede samarbejdsaftaler med danske uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner i andre lande om for eksempel grønne teknologier, men det er ikke rigtigt kommet ud til de faglærte, og dermed forbigår Danmark den gyldne løsning til at overkomme den udfordring, som manglen på arbejdskraft i stigende omfang udgør globalt, det såkaldte implementationshul.
Kunne vi for eksempel i vores globale grønne udvikling- og samarbejdstilgange inkludere et selvstændigt spor, der omhandler kompetencer, måske i særlig grad for de erhvervsfaglige fag, som er så vigtige i forhold til SDG’erne (FNs verdensmål for bæredygtig udvikling). Denne sammentænkning sker ikke i dag, og det er ærgerligt, for der er en unik mulighed for at skubbe på i den grønne omstilling og samtidigt bidrage til en mere retfærdig overgang til en mere bæredygtig verden/grøn omstilling globalt.
Et par konkrete anbefalinger kunne være, at det bliver en fast del af det globale grønne myndighedssamarbejde, at der indtænkes behov for kompetenceudvikling, og at der dermed anlægges en holistisk tilgang, hvor man både ser på planlægning, implementering, opkvalificering af lokalbefolkningen og udførelse i konkrete projekter.
Alle vores grønne strategiske partnerskaber bør suppleres med et kompetenceudviklingsspor for eksempel som i det, der er indgået med Indien. Det vil bidrage til at udvikle den arbejdskraft, der mangler til at gennemføre store projekter. Dette giver også muligheden for at give et grønt kompetenceløft til den del af befolkningen, som ikke har mulighed for at tage en lang uddannelse, ved i stedet at give dem en erhvervsfaglig uddannelse.
Vi skal bruge grønne erhvervsfremstød til at fremme samarbejde mellem de faglige organisationer og faciliteter til træning og opkvalificering til den grønne omstilling.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
