Skip to main content
Vedtægter

VEDTÆGTER

Foreningen Mentor to Impact

Stiftet den 31. oktober 2022
CVR 43612158

1. NAVN og HJEMSTED
1.1 Foreningens navn er Mentor to Impact (herefter ”Foreningen”).
1.2 Foreningens hjemsted er Københavns kommune.

2. FORMÅL
2.1 Foreningens formål er på et almennyttigt grundlag at fremme den grønne omstilling til gavn for det danske, europæiske og globale samfund, herunder bl.a. ved:
2.1.1 at arbejde for, at arbejdsstyrken uddannes og opkvalificeres til at kunne indgå i den grønne omstilling
2.1.2 at arbejde for, at der rekrutteres, uddannes og opkvalificeres arbejdskraft både i Danmark og globalt med henblik på at fremme den grønne omstilling
2.1.3 at arbejde for, at børn, unge og ældre får fokus på og deltager aktivt i den grønne omstilling
2.1.4 at facilitere og bygge bro til samarbejder, arbejdsfællesskaber og alliancer på tværs af lande, organisationer, virksomheder, institutioner, byer, myndigheder, mennesker, alder, religion, køn og etnicitet til at accelerere den grønne omstilling
2.1.5 at bidrage til at udbrede kompetencer til og viden om den grønne omstilling på globalt plan og i Danmark
2.1.6 at bidrage til at sikre en just transition, hvor den grønne omstilling skaber grobund for et godt og bæredygtigt arbejdsliv
2.1.7 at uddele eller understøtte fonde, foreninger, organisationer, skoler og lignende, der arbejder for den grønne omstilling
2.1.8 at erhverve fast ejendom til brug for formålet, i det omfang foreningen finder dette hensigts-mæssigt, herunder evt. opføre, ombygge, forbedre og vedligeholde fast ejendom.
2.2 Foreningens formål kan søges realiseret gennem aktiviteter og udvikling af initiativer, der ska-bes eller drives i samarbejde med lokale undervisningsinstitutioner, NGO’er, private virksom-heder, arbejdsmarkedets parter, ambassader og offentlige myndigheder mv. i Danmark og i udlandet, herunder f.eks. praktikpladser.
2.3 Med henblik på opfyldelse af formålsbestemmelsen kan foreningen tilvejebringe kapital, er-hverve og afhænde aktiver og modtage bidrag fra myndigheder, virksomheder, personer, fonde, foreninger, organisationer mv.
2.4 De under punkt 2.1.1 – 2.1.8 anførte formål er ikke angivet i prioriteret rækkefølge, og det står bestyrelsen frit for at beslutte om og i givet fald i hvilket omfang, der skal ydes støtte til det anførte almennyttige formål.

3. MEDLEMSKEDS
3.1 Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål, gerne repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og den civile sektor i Danmark og udlandet. Disse benævnes medlemmer.
3.2 Som medlemmer kan optages fysiske personer og juridiske personer, herunder selskaber, fonde, foreninger, interesseorganisationer mv.
3.3 Foreningens bestyrelse godkender nye medlemmer på baggrund af relevant faglighed, indsigt, visioner, engagement og øvrigt i Mentor to Impacts’ formål m.v.
3.4 Indmeldelse sker på baggrund af skriftlig ansøgning.
3.5 Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til formanden med virkning fra udgangen af et kvartal.
3.6 Medlemmer kan opkræves kontingent med fremadrettet virkning, hvis dette besluttes af gene-ralforsamlingen.

4. GENERALFORSAMLING
4.1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
4.2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel. Indkaldelse kan ske elektronisk.
4.3 Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer. Der kan ikke stem-mes ved fuldmagt.
4.4 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
4.4.1 Valg af dirigent og stemmetæller
4.4.2 Formandens beretning
4.4.3 Regnskabsaflæggelse, herunder godkendelse af foreningens regnskab
4.4.4 Behandling af indkomne forslag
4.4.5 Fastsættelse af eventuelt kontingent
4.4.6 Godkendelse af budget
4.4.7 Valg af formand i lige år. Formand kan genvælges op til 2 gange
4.4.8 Valg af mindst to øvrige bestyrelsesmedlemmer i lige år, dog således at den samlede besty-relse udgør et ulige antal. Bestyrelsesmedlemmerne kan genvælges op til 2 gange
4.4.9 Evt. valg af to suppleanter
4.4.10 Valg af revisor
4.4.11 Eventuelt
4.5 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.
4.6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
4.7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal væl-ges, foretages altid skriftlig afstemning. Hvert medlem kan maximalt afgive et antal stemmer, svarende til det antal personer, der skal vælges.

5. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
5.1 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
5.2 Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger.

6. BESTYRELSEN
6.1 Foreningen ledes overordnet af en bestyrelse, der foruden formanden består af to til femten menige medlemmer.
6.2 Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en toårig periode blandt foreningens medlem-mer. Formanden og de to menige bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Valgalderen til besty-relsen er 18 år.
6.3 Bestyrelsen leder overordnet foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
6.4 Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og ar-bejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
6.5 Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst to medlemmer af bestyrel-sen fremsætter ønske om det over for formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest to uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.
6.6 Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed tæller forman-dens stemme for to.
6.7 Stemme til at træffe beslutning i bestyrelsen kan afgives ved fuldmagt til formanden eller direk-tøren.

7. DIREKTØR
7.1 Bestyrelsen kan ansætte en direktør, der i så fald skal varetage den daglige ledelse af Forenin-gen. Direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastsætter.
7.2 Direktøren er ansvarlig over for bestyrelsen og skal sørge for, at formueforvaltningen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med bestyrelsens direktiver.
7.3 Direktøren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøderne, men direktøren har ikke stemmeret, medmindre direktøren er medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen kan i konkrete tilfælde træffe anden bestemmelse om direktørens deltagelse i bestyrelsesmøder.
7.4 Direktøren kan være et menigt medlem af bestyrelsen.

8. ØKONOMI, REGNSKAB OG REVISION
8.1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
8.2 Foreningens første regnskabsår løber fra stiftelsen og til 31. december 2022.
8.3 Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.
8.4 Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt godkendt revisor. Genvalg af revisor kan finde sted.

9. ANVENDELSE AF OVERSKUD M.V.
9.1 Foreningens eventuelle årlige skal anvendes i overensstemmelse med foreningens formål. Be-løb, hvorover der ikke er disponeret i et regnskabsår, kan overføres til senere regnskabsår.

10. TEGNINGSREGEL OG HÆFTELSE
10.1 Foreningen kan tegnes af direktøren eller af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.
10.2 Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
10.3 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der på-hviler foreningen.

11. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE
11.1 Ændring af vedtægterne eller tillæg til vedtægterne kan kun ske med 2/3 flertal på en general-forsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
11.2 Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

12. OPLØSNING AF FORENINGEN
12.1 Beslutning om opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden føl-gende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
12.2 Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fast-satte almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen til almennyttige formål træffes af den opløsende generalforsamling.

Close Menu